www.nbti.dk      CV service nyheder jobs kontakt login


NBTI - The Simple Software Company

nyheder

nyheder


CV
14. mar. '09: Niels Bo Theilgaard indtræder i bestyrelsen for Systematic Software Engineering A/S
Jobs


Søg
Vis gamle nyheder | Vis nyeste

Ny Bestyrelse


Fra 1. marts 2009 er Niels Bo Theilgaard indvalgt i bestyrelsen for Systematic Software Engineering A/S. Der har gennem længere tid været et godt samarbejde mellem direktionen og NBTI aps vedrørende produktificering og partner udvikling af Systematic's projekter og services. Det har så udviklet sig til at samarbejdet nu fortsætter på bestyrelsesniveau. I samme moment indtræder Torben Ballegaard ligeledes som medlem af bestyrelsen.

skrevet af | lørdag, 14. marts 2009 kl 11:01




GamesOnTrack A/S starter markedsføring i Europa

stikord: Nurnbergmesse

GamesOnTrack A/S markedsfører og sælger stemmestyring og automation af legetøj. Det Selskabet har allerede etableret sig med forhandlere i Danmark på det meget successfulde produkt GT-Command til modeltog. Det skal nu markedsføres i Europa. Selskabet deltager med en stor stand op Nürnbergmessen Toy Fair 2009. Semmestyringen taler nu 3 sprog: Dansk, Britisk Englsish og Tysk. Man har udvidet med 2 webslites på lokalsprog til forhandlere og kunder, så forum og download kan finde sted på eget sprog - - på samme måde som stemme styringen er lokal.

Interesserede kan følge med på: http://www.gamesontrack.co.uk/
http://www.gamesontrack.de/

På Nürnbergmessen demonstreres en applikation som er fuldstændig identisk på 3 sprog og som kan gennemføre dynamisk skift mellem de 3 sprog og talestyringen af de bagvedliggende modeller og køretøjer.

Hvis man vil lave software, så lav det enkelt og lave det globalt med det samme. Ellers bliver det aldrig en verdens success. GamesOnTrack er på skinner.

skrevet af | fredag, 23. januar 2009 kl 18:26




GamesOnTrack A/S

stikord: Stemmestyring, spil, robotter, tog

NBTI stifter GamesOnTrack A/S

NBTI har stiftet et nyt selskab GamesOnTrack A/S http://www.gamesontrack.com/default.asp Selskabet er 100 % ejet af NBTI og har til formål at udvikle og markedsføre styringer og spil på alle slags kørende objekter. De første produkter vedrører stemmestyring af modeltog.

GamesOnTrack A/S vision er at gøre styring af fysiske enheder så let, at de kan indgå i spilkompositioner over nettet. Den første applikation af det unikke koncept ses i modeltogs verdenen, hvor man umiddelbart kan tale til sit anlæg og til sine kørende enheder, efter devisen: ”Har du talt med dit tog i dag?”.

Simplicity er i centrum. Det skal være enkelt og ligetil. Derfor har selskabet udviklet sit eget kommandosprog som kan adressere mere end 40.000 danske navne og som på samme måde vil kunne skalere til udenlandske sprog uden ændring af den indbyggede software. Stemmestyring er en oplagt mulighed som desværre ikke udnyttes grundet komplicerede genkendelsessystemer. I GamesOntrack A/S har man udnyttet en europæisk kerne gemmen et flerårigt samarbejde med AUC. På toppen af det har selskabet udviklet sin egen støjafgrænsning, og en sikker detektion af kommandoer versus normal tale. Det muliggør at brugene kan styre enheder med kommandoer mens man skiftevis taler med medspillere og sine enheder.

GamesOnTrack A/S lancerer sine produkter 1. december i Danmark og til februar i Tyskland og England, baseret på lokale sprog. Spilsektionen udvikles i takt med at de meget lettere styringssystemer bliver almindeligt brugte.

Niels Bo Theilgaard, som har stiftet GamesOnTrack A/S siger: ”Det skal først og fremmest være sjovt og let at komme i gang. Vi bruger en PC’er og det er sig selv en udfordring. Men i GamesOntrack A/S demonstrerer vi, at unik teknologi kan parres med velgennemtænkte metoder, så det bliver super enkelt for brugerne at komme igang. Bare i det lille modeltogssegment har vi vist at vores nye brugere kan være live på under en time mens konkurrerende produkter tager 2-3 dage om at opnå det samme. Det handler om at være klar nu. Bygge sin bane når ungerne kommer hjem fra skole kl. 14, være klar til at spille via nettet kl. 15 og vinde kl. 16, fordi vi skal spille fodbold kl. 17. Det er udfordringen, og med den nye stemmestyring er vi godt på vej.”

For modeltogs entusiaster, se http://www.gamesontrack.dk/default.asp

skrevet af | mandag, 13. oktober 2008 kl 21:13




Hvad er Grøn IT?

stikord: Sund Fornuft



Som alle andre slogans er Grøn IT en smart ide. Vi forstår det da alle sammen. Reducer dit energiforbrug til IT - - og ved brug af IT. Ja reducer dit energiforbrug i det hele taget - - og ved brug af IT. Og udnyt mere vedvarende energi så du samtidig sparer CO2. Det er vel fællesnævneren for debatten om Grøn IT.

Den første del af ligningen er uhyre simpel. Det er simpel proces beregning og optimering. Færre servere, færre blæsere, færre diske til drift af virksomhedens eller serviceudbyderens IT. Og faktisk hjælper den konstante teknologiudvikling med det, nye servere bruger mindre energi pr CPU kraft enhed, nye diske har en stor del flash memory og skriver mindre, skriver hurtigere og komprimerer bedre for mindre energi pr access, og samtidig optimeres systemerne så flere kan samtidig udnytte samme maskinkraft billigere. Det er lige ud ad landevejen og med de høje og stigende energipriser er det en simpel og god forretning, selvom det kræver lidt hurtigere afskrivning af det 3 år gamle udstyr.

Den anden del af ligningen – ved hjælp af IT – er måske lidt sværere. Hvor meget mere IT sætter vi ind for at reducere energiforbruget af den eksisterende IT?. Her optræder måske et helt andet regnestykke. Tænk om vi i Danmark havde en differentieret energiafregning, så al overløbsstrømmen om natten kunne omsættes i datacentre og privat til en lavere pris svarende til at den i mange tilfælde blot ekspederes ud på store tabsgivende elnet for at bruges til akkumulering et andet sted. Hvis det da ikke kræver dyr nedlukning af procesoptimerede store anlæg. Hvor stor batterikapacitet er der egentlig på Danmarks lap-tops ?, og hvor stor batterikapacitet kan udnyttes. Hvis vi blot antyder at der er 2 timers batterikapacitet, som bruges over dagen i spidskapaciteten og oplades over natten i overskudsstrøm. Strømforbruget er jo det samme, men det har et helt andet grønt perspektiv. Hvis vi har 500.000 lap tops med 2 timers drift a 25 W forskudt så har vi en flytning af 25 MWh i døgnet, svarende til 5000 MWH pr årsbasis mere grøn strøm. Hvis det nu var halv pris om natten, ville vi alle spare 4 mio kr. Det er da også penge.

Men den aller største bidragyder kommer jo fra IT som optimering, regulering, og informations bearbejdning, der tillader os at handle energioptimalt og rationelt. Igen må jeg vende tilbage til 7T http://www.7t.dk/company/default.asp som eksempel, som med deres temperaturoptimering og vandberegninger on-line med et snuptag kan redcere udgangstemperaturen på fjernvarmeværkerne uden mindste forbruger sevice reduktion. For måske 50 mio Kr i investeringer kan Danmak spare energi og reducere CO2 med måske 25 mio kr/år. Det er faktisk en meget hurtig tilbagebetaling. Det er bare med at komme igang. Og Connie Hedegård bliver så glad, så hun sikkert vil sponsorere halvdelen af det. Og der er med sikkerhed vildt meget at hente hos de store transport aktører og i en bedre planlægning og simulering af vores infrastruktur. Her SKAL bruges en masse IT for det er stort set eneste mulighed.

Så hvis Grøn IT kan bruges til at vække det slumrende spare-gen, så er det meget velkomment, men det er altså ikke andet end sund fornuft – på nye grønne flasker.

skrevet af | torsdag, 17. juli 2008 kl 09:58




Computerspil rykker ud i virkeligheden

stikord: CISS, Positionering



I samarbejde med CISS på Ålborg Universitetscenter har NBTI i efteråret gennemført et udviklingsprojekt med det formål at afprøve forskellige positioneringsteknologier indendørs. Et af hovedforsøgene gik på at bruge rullende RFID læsere over en spilplan med tags. Formålet var at se med hvilken samtidighed, med hvilken præcision, og med hvilken frekvens vi kunne aflæse det rullende objects position. Men hvorfor nu det?

I sidste nummer af CISS Nyt er skrevet en artikel om forsøget og opgaven i relation til spilkoncepter.
http://www.ciss.dk/dk/projekter/virksomhedssamarbejde/computerspil_rykker_ud_i_virkeligheden.htm
Af artiklen fremgår det at ideen faktisk er at rykke spillere og spilkomponenter ud af skærmen og arbejde på gulvet, i en hal sammen med andre, eller for den sags skyld udendørs. Forudsætningen er at nå en præcision på min 1 cm hvert sekund. Og det er en udfordring.

Det lykkedes ikke med det omtalte projekt at nå den nøjagtighed. Vi kom på ca 10 cm hvert 2-3 sekunder. Samarbejdet med CISS fortsætter nu i et nyt projekt, som skal lære af de indhøstede erfaringer og bruge en lidt anderledes ide til at komme tættere på. Vores vision er at nå til en høj grad af bevægelsesfrihed, at få fysiske komponenter til at lege med i den virtuelle verden, og udnytte nettet til global kommunikation - - på samme tid. Men vi er på vej. Et nyt selskab er i støbeskeen, som skal focusere på dette. Kommunikation om det forventes offentliggjort i august 2008.

skrevet af | fredag, 23. maj 2008 kl 11:31




Den stabile forandring


Den eneste permanente tilstand er forandring

I dag sagt af direktør Lars Mikkelgaard-Jensen IBM Danmark i JP’s erhvervssektion. Det er jo ingen nyhed. Alle som arbejder i IT og kommunikations verdenen ved, at forandring konstant er på vej. Vores uddannelse, organisation, metoder, processer og viden vil i morgen være utilstrækkelig til den nye dags problemer. Men sådan har det altid været. Spørgsmålet har hidtil været om vi var forandringsparate nok til at justere ind efter det og om vi virkelig forandrer noget.

Vi kender det alle, et nyt budgetår, organisationen tilpasses, nye organisationsenheder toner frem, gamle nedlægges, vi får nye kastetter og kaster os ud i markedet med nye værktøjer og metoder, eller skifter job. Jo vi forandrer os hele tiden – eller gør vi? Er det ikke bare som gammel vin på nye flasker? En ny chef, en anden funktionsenhed, et nyt udviklingsprojekt, en anden kundekreds, men de fundamentale elementer er de samme. Hvad er forandringen egentlig, vi har jo vænnet os til at tingene ændrer sig?

Lad os sammenligne vores erhverv med et rigtig konservativt et af slagsen. Hæren. Kendte organisationsformer, kendte ledertyper, kendte uddannelsesplaner, kendte krav, kendte taktikker. Men alligevel møder de uddannede enheder hver dag i felten opgaver, de simpel hen ikke har set før og ikke kender svaret på. Virker taktiken, hvem gemmer sig hvor, hvor mange er de, hvor hurtigt kan de manøvrere, hvilke våben har de, og er de overhovedet til at skelne var civile og hvilke gisler holder de? Jamen det kan man jo ikke organisere sig ud af, her skal tænkes, analyseres, prøve sig lidt frem, provokere, være tavs, alt muligt for bare at finde ud af modpartens hensigt – ud over at slå dig ihjel.

. I hæren har man discipliner, infanteri, artilleri, kampvognsenheder. Det har man altid haft (i gamle dage var kampvogne bare dragoner). Men det interesssante er, at man sender lederne og officererne til de samme uddannelsesskoler, til det samme lederprogram, til den samme fælles træning. Og grundlæggende har hæren forstået at intet er hvad det giver sig ud for, og før man har fundet ud af hvad der virkelig er, har man ingen taktik, ingen operationsplaner, ingen løsninger. Og de bygges dynamisk til situationen. I sandhed er forandringen det stabile, i sandhed er forandring det eneste. Formentlig noget som har gjort et lille land med en lille hær til en meget anerkendt partner.

Så måske skal i IT verdenen alle ledere for udviklere, testere, dokumentationsfolk, produkt managere etc. i samme skole, og øve sig i at intet er hvad det giver sig ud for at være, og før vi har fundet ud hvad det virkelig er, har vi ingen metoder. Og der er ikke en, der er mange. Og der er ikke noget, der hedder løsninger før vi kender alle forudsætninger. Og hvorfor bekymrer vi os om budgetter og estimater længe før vi kender opgaverne og har set fjenden. Vi har i sandhed meget at lære af andre, og specielt det at skaffe indsigt og viden om opgaven og dens forudsætninger. Det kan vi ikke organisere os ud af. Det kan vi kun dygtiggøre os til, og lære gennem erfaring.

Det giver måske stof til en helt ny lederuddannelse i erhvervslivet, så forandring virkelig sker. Fortsættelse følger om, hvordan erhvervslivet måske i virkeligheden burde takle forandring.

skrevet af | tirsdag, 13. maj 2008 kl 14:01




Oprydning i mit virtuelle liv

stikord: Virtuelle netværk


Forleden tog jeg mig tid til den oprydning som af og til er nødvendig i livet. I dette tilfælde det virtuelle liv. Hvor mange sociale og professionelle netværk bruger jeg tid på at holde ved lige, og hvad får jeg eller andre ud af det? Et er i hvert fald givet. Der er ingen som driver et netværk for ren fornøjelse, pengene skal tjenes, og hvad er lige mit bidrag?.

Jeg er medlem af Linkedin netværket, Plaxo-netværket, nu også Facebook netværket og derudover har jeg denne - min egen - web-site på dansk. Generelt synes jeg ligesom de fleste at det er fornuftigt at kommunikere facts og professionelle forhold offentligt, så andre hurtigt kan vurdere om det er meningsfyldt at indlede en professionel arbejdsrelation med mig. Det sparer tid for andre og jeg skal kun kommunikere et sted, nemlig på min egen web-site. Og alle har adgang, hvis man kan google og læse dansk. Det er bestemt en udmærket og tidsbesparende løsning for mig og mange andre. Og når det kommer dertil, kan jeg udgive min web-site på engelsk, tysk og hollandsk, hvis jeg ønsker en bredere kontaktflade.

Men hvad skal jeg så med Linkedin, med Plaxo med Facebook, med Messenger, min e-mail og min mobiltelefon, - og de andre profilhungrende sites. Jeg kender vel 3-500 mennesker rundt på kloden. De fleste professionelt, færre privat, endnu færre familie. Er det sådan at Linkedin/Plaxo er den professionelle platform og Facebook den private? Sådan tror jeg mange tænker, men det er i virkeligheden meningsløst. Og det skyldes det faktum at facebook ikke ville eksistere, hvis man ikke inddrog de professionelle og semiprofesionelle relationer. Nogen er selvfølgelig helt vilde med at eksponere sig selv på et sådant netværk, men det er jeg ikke. Jeg ønsker en privat grænse, som mit virtuelle netværk ikke skal overskride. Og jeg har ikke tillid til at noget netværk kan bevare den private zone, fordi hele formålet med et relations netværk er at udbrede trafik, relationer og få så mange profiler ind som muligt. Og jo mere video, billeder, personlige detaljer netværket kan tilbyde, des bedre går det, des flere kommer med af nysgerrighed og des flere annoncekroner er der at hente.

Man godkender selv sine venner, man inviterer selv sine venner, og jeg har gjort det samme. Men hvor mange forkaster og rydder op i vennerne. Hvor mange siger nej til en invitation. Vi er alle høflige. Og det er fint nok, men så bliver det niveau de fleste, jeg inclusive kan dele relationer på også en mere professionel flade, som alligevel er officiel. Og så bliver facebook og andre virtuelle univers for langt de fleste af os stadig professionelle eller figur/rolle baseret som i WOW. Og hvorfor kan jeg så ikke bare nøjes med et professionelt netværk og min e-mail?. Jeg orker ikke at holde 4-5 separate netværk opdateret.

Så der står jeg, midt mellem ”Fjæsbogen” og dens nysgerrige nøglehulskiggeri, et tillykke fra Plaxo på min fødselsdag, en stadig udvidelse af mine 130+ Linkedin forbindelser (hvoraf halvdelen vel er ikke up to date), og så min egen styrede BLOG og profil.

Oprydningen i mit virtuelle liv betyder at jeg holder min website ajour. Og alle andre steder bliver det link sat ind. Resten tilhører privatlivet – og så har jeg i hvert fald sparet 4 synkrone opdateringer.

skrevet af | lørdag, 26. april 2008 kl 13:27




Befriende fri for IT-problemer




Et legetøjsmarked i hele verden på 59.000.000.000 EUR. Ikke så sært at Nürnbergmessen har fyldt hal ved hal med udstillere og producenter af alt fra modelfly til teddybamser. Ikke så sært at aviserne bl.a. har dækket den massivt - - og dog alligevel. Se. f.eks JP’ artikel: http://jp.dk/arkiv/?id=1271507&eceExpr=Nürnberg&eceArchive=o/.

Det gennemgående tema som producenter bruger til at tiltække det købelyste publikum er ”Learn Through Play”, det kunne sikkert godt i 1948 oversættes til Leg Godt (LEGO). Og som en konsekvens af det udvikler legetøjet sig på alle måder, så den moderne forældre/bedsteforældre med god samvittighed kan købe det nyeste. Det er ikke bare en plysbamse, nej den kan tale, den har en web-site, den forstår sin mor, den er kort sagt ”pervasive”, den har indbygget IT. Det samme gælder racerbanen, modeltoget, helikopterne, og sandelig om ikke også Brio-toget er med på vognen.

Men hvor interessant er det, og hvad har det med IT at gøre?. Jeg må indrømme at to dage på den messe både imponerede og skuffede. Imponerede med hensyn til forståelse for let tilgængelighed og nemt at bruge. Legetøjsindustrien har om nogen forstået hvad robutshed, simple gentagelser, og let at lære betyder. Det skal stort set være som at sætte klodser sammen, selvom de indholder en chip. Det bliver en fantastisk udfordring for alle vore systemudviklere på de gængse IT-områder at nå dette niveau. På den måde er legetøjs messen en fantastisk inspiration til at gøre det enkelt.

Mest skuffende var det nok, at specielt de lidt tungere gamle legtøjsindustrier som racerbiler, modeltog og modelfly endnu har et langt stykke at gå, før man blot tilnærmelsesvis får udnyttet potentialet i den moderne informationsteknologi. Det er stadig en stor hardware sandkasse, hvor den næste motor ikke kan blive stor nok.

Men befriende og slående var, at der var ingen computerspil. Der var simulatorer og computerstyringer og masser af visning. Men den fysiske leg var i højsædet. Aktiviteterne, bevægelsen, samspillet mellem børn og barnlige sjæle. Jeg blev fortalt at det amerikanske marked for videospil var $ 14 mia, og det udover et US legetøjsmarked på ca $ 20 mia. Det er den provokation som industrien nu tager op og forsøger at tage til gemæle imod, bl.a. ved hjælp af ”Lean Through Play” og det ganske simple sundhedscheck hos børn. Der skal nok mere til end talende plysbamser med egen hjemmeside, men det kommer. Trenden er der og der er penge i det.

skrevet af | mandag, 25. februar 2008 kl 09:06




B&O direktør fritstillet

stikord: Tilbage til kompetencerne



Nedenstående sidste paragraf i den halvårlige regnskabmeddelse er tilsyneladende årsagen til at Torben Ballegård må forlade B&O. Der kan naturligvis være andre interne årsager, der kan være strategiske årsager, og der kan være ønske om fornyelse, hvilket nu ikke meget tyder på.

Citat fra B&O’s www.bang-olufsen.com/ regnskabsmeddelelse: ”På baggrund af den negative afvigelse i første halvår og trods en tilfredsstillende omsætningsudvikling i A/V-forretningen i første halvår bevirker den seneste måneds skuffende udvikling i detailsalget, at koncernen ikke forventer at kunne fastholde den samme vækst i andet halvår. Omsætningen i regnskabsåret 2007/08 forventes realiseret i niveauet 4.450 til 4.550 millioner DKK, medens resultatet af primær drift forventes mellem 385 og 425 millioner DKK. Resultatet før skat forventes at ligge i intervallet 360 til 400 millioner DKK.”

Når man nu har været på B&O i mange år, holder af virksomheden, og gerne køber dens produkter selv når prisen tages i betragtning, så må det undre at netop den formulering og ”tilbage til Audio-Video” er begrundelsen. Hvis det er tilfældet så har man da netop bremset fornyelsen og sendt det klarest mulige signal til investorerne om at smide aktierne.

Jeg har absolut ingen mening om direktørens performance, blot at jeg ikke kan forestille mig at bestyrelsen har været uvidende om denne regnskabsmeddelelse, og ligeledes at bestyrelsen ikke i detaljer har vidst hvordan markederne har udviklet sig i november og december. Man skal ikke have ret meget indsigt i B&O’s målgrupper for at forstå konsekvenser af aktienedtur, kreditkrise, rentestigninger etc. på B&O’s muligheder for at vokse.

Men jeg har en mening om de teknologiske muligheder B&O har og behovet for fornyelse og satsning på software. Udover design/kvalitets-kompetencen er en benhård satsning på software, integration, simplicity og minimalisering nok fundamentet for fortsat vækst. Her synes bilaudio at være et godt nyt marked med positiv synergi til kernekompetencerne. Og man kan ikke udvikle uden inspiration udefra og fra andre segmenter. Så skulle den skjulte begrundelse for et direktørskift være at man ikke har set disse teknologiske muligheder blive udviklet de senere år, så er skiftet absolut forståeligt - - men hvorfor så ikke sige det ?

skrevet af | torsdag, 10. januar 2008 kl 14:19




Spild af krudt

stikord: Ansøgninger, forskningsmidler, SMV'ere

SMV – Små og Mellemstore Virksomheder – er et mantra og rygraden i den danske virkomhedskultur. De er også rygraden i en stor del af den teknologiudvikling, som finder sted. Det skyldes både fleksibilitet og at netop små virksomheder ofte undfanges på en teknologi ide. Specielt i ICT sektoren findes både i Danmark og for den sags skyld også Sydsverige rigtig mange SMV’ere.

. Når de udgør rygraden er det fordi deres evne til at absorbere ny teknologi går hånd i hånd med tæt kontakt til deres kunder. De kan hurtig få prøvet nye ideer af, de får tilbagemeldinger på fejlslagne retninger hurtigt, og de når ofte at korrigere før det bliver fatalt. Og det er naturligvis parret med en stor vilje, viden og parathed til at udvikle og prøve nyt.

Så meget mere paradoksalt er det, at SMV’ernes tilgang til forskningsmidlerne er begrænset. Ikke at politikerne vil det sådan, og egentlig heller ikke at fondene vil det sådan, men det er sådan i praksis.

Jeg var fornylig vidne til et afslag fra Højteknologifonden www.højteknologifonden.dk på en ansøgning som bestemt havde både forskningsmæssig højde og universitetsrelationerne, samt vide perspektiver og som byggede på en af SMV’erne’s teknologi platforme i Danmark. Og man havde faktisk også sikret sig skaleringsmulighederne på det kommercielle plan. Men et af argumenterne for afslaget var netop at man ikke havde gjort nok ud af dette i ansøgningen.

Netop denne argumentation er årsagen til, at mange SMV’ere dropper ud af ansøgningscirkus’et. I ovennævnte tilfælde havde man ovenikøbet taget en ”professionel” skribent med i forløbet, som naturligvis også skulle have en del af kagen, om det gik godt. Pointen er at det er stort set lige gyldigt hvad ansøgningen handler om, fordi det er vanskeligt for fondens evalueringsråd at vurdere perspektiverne og dybden. I mange af de nye teknologiske landvindinger ligger SMV’ernes egen forståelse langt foran de centrale råd, som så egentlig kun kan vurdere ansøgningens skønhed, men slet ikke får taget stilling til det reelle indhold.

Og det er et enormt spild af resourcer at skrive ansøgninger. For nylig kom det frem at forskningsinstitutioner bruger mere end 50 % af deres tid på at søge penge og skrive ansøgninger. STOP.

Lad os få skeen over i den anden hånd. Ingen er tjent med det spild. Lav en process med 2 trin: Trin 1 er en 30 til 60 minutters mundtlig fremlæggelse/præsentation for ”rådet”. Tilbagemeldingen er umiddelbar. Ja tak, vi vil gerne se på en ansøgning og her er midlerne til at lave den for og vægten skal på det og det. Eller nej tak, det vil vi ikke. Trin 2 er kortfattet ansøgning med mål og midler og områder og samspil, som uddybes i et møde på 2 timer, hvor ”konsortiet” møder op med forskerne, industrien, virksomheden, kunderne og siger: Det her er problemet vi vil løse, og det her er måden vi vil bringe det videre på. Og svaret er Ja tak. Det vil vi gerne hjælpe med, I kan få xx kr i 2 år og så kan de næste yy kr komme hvis I om 2 år når vi mødes igen har leveret jeres milestones.

For: Hvem læser ansøgningerne?, Hvem læser midtvejsrapporterne, Hvem laver administrationen? , der er et resourcespild af dimensioner her. Det er vi for små til og det kan vi ikke være bekendt. Det har SMV’erne indset og det er skidt for Danmark, for så får vi ikke væksten.

skrevet af | torsdag, 10. januar 2008 kl 13:23




På Myrens Fodsti

stikord: Innovation

For nylig havde jeg fornøjelsen at deltage som opdragsgiver i AAU’s Innovation Camp for 9.semester datalogi studerende. Det var både lærerigt, sjovt og rummede et dejligt perspektiv. Hvis nogen skulle være i tvivl om, at vore ingeniør- og datalogi- studerende vil evne at finde bedre og nye ideer til tidligere tiders IT-tåbeligheder så er det hermed manet i jorden. Og hvis nogen tror at der ikke kan tænkes brugerrettet men kun nørdet så er det ligeledes at gå alt i byen.

Camp’en varede 2 ½ døgn. Undervisningen gik ud på at lære de studerende at tænke både lateralt og holistisk og ikke lade sig begrænse af alle de motorvejs spærringer, vi normalt løber ind i. Bedre og nye løsninger findes ofte udenfor motorvejen, men det kræver mod og koncentration at forfølge, hvad det så kan blive til. Ideerne kommer bl.a. fra at overføre problemområdet til et helt andet men parallet område i f.eks dyreverdenen eller i universet eller hos andre industrier og her se om lignende typer af problemer har løsninger og i så fald hvilke.

I en given industri kunne man få brug for at registrere en meget detailjeret og højfrekevent position på et objekt indendørs. Hvilke teknologier og hvilke software strukturer kunne man anvende. De parallele problemområder hvorfra nye ideer kunne hentes rækker lige fra myrenes duftspor på myrevejene til hvordan en trykpen eller en mus nøjagtig ved hvor på skærmen, den er. Det sidste kunne vi i IT-sekoren måske have fundet på relativt nemt, det første ville vi ikke drømme om.

Når man tænker på alle de normale dagligdags IT-løsninger som er en pine et vist sted for dagligdags brugere og som ikke er til nogen nytte for dem, men kun til nytte for store statistik systemer eller andre ”arbejdsgivere”, og hvor vi i detailplanlægningens hellige navn bliver slaver af systemer som egentlig skulle være en hjælp, så er der rigtig meget at hente ved at kunne tænke lateralt. Utrolig ofte spørger vi os selv hvorfor er dette eller hint nødvendigt, hvorfor kan det ikke gøres enklere og nemmere og hvorfor skal det over arkitektureres - - fordi når man nu alligevel KAN gøre det. Jeg kender ingen myrer – men jeg er overbevist om at de intet gør som ikke er absolut nødvendigt og deres duft spor har intet overkill.

Det er godt at vide at vi har progressive undervisere som bringer denne livsbekræftende dimension ind i IT-undervisningen. Jeg blev rigtig glad og positiv overrasket – og glemte helt hvor svært det så er i virkeligheden. Men uden en god metodik og en oplæring i det var det nok for svært for en gammel cirkusklovn at lære.

skrevet af | fredag, 12. oktober 2007 kl 09:33




e-Science - et relevant forskningsområde

stikord: e-science energi, biologi anvendelser

Danmark har valgt at være IT-nation, vi har sågar mange internationale undersøgelser, der viser at vi også opfattes sådan, specielt på anvendelses siden. Men kigger vi indad efter hvor langt vi i virkeligheden er, så har vi såmænd ikke flyttet os særlig meget. Det skyldes jo både at vi lærer flere og nye store områder at kende efterhånden som forskningen afdækker nye lag, at vi så ser den historiske udvikling som små skridt i forhold til de potentielle nye landvindinger, og at vi som samfund har en stor indre træghed.

Det må kendetegne en IT-nation at dens forskning går i dybden såvel som i bredden. At vi massivt udnytter landvindinger til gavn for mennesker og samfund, men at vi også søger med ind i de nye muligheder gennem egne og gennem samarbejde med de mange udenlandske forskningsinstitutioner. e-Science er blevet betegnelsen for den kombinaion af den nyeste IT-forskning i sammenhæng med dybdeborende applikationer. Et eksempel, hvor Danmark allerede har markeret sig er DTU’s Center for Biological Sequence Aanalysis (CBS) http://www.cbs.dtu.dk/biotools/

Her går analyse og visualisering af micro biologiske forhold og relationer hånd i hånd med massive data beregninger og de nyeste visulaliseringsmetoder under betegnelsen BioInformatics. Et væsentligt formål hermed er at løse nogle af gåderne omkring menneskehedens svøber som kræft og Alzheimer. Men en sideeffekt er også at kunne udnytte disse nye IT-værktøjer og metoder i den mere kommercielle og bredere anvendelse nogle år senere.

Som IT-nation er der en en lang række områder hvor vi bør kunne anvende e-Science – i større eller mindre målestok. Oplagte områder udover biologi og medicin er energi forskning og miljø området, ikke kun vejr og CO2 men de store globale omsætninger kræver skarpe hjerner og store modeller og nyeste metoder. Og selvom vi ikke umiddelbart løser problemerne så vil både den nye viden og udviklingen af de tilhørende metoder have store anvendelsmuligheder for os som nation i dagligdagen.

Som eksempel lad mig referere til min sidste BLOG af 17. juli. Virksomheden 7-Technologies A/S (7T): www.7t.dk Har gennem mange år udviklet og forfinet beregninger af vands forløb i store rørsystemer. I dag er de i stand til vha af beregninger, GIS-data og nyeste visualiseringsteknologier at styre og inddæmme en potentielt opstået forurening. Systemer som er kommercielt til rådighed for beskedne penge for alle landets vandværker. Det var e-Science for 20 år siden eller mere som i dag sætter en helt nyt og billigt niveau for rent vand i hanerne. Det burde vi som IT-nation og snart vært for en stor klimakonference få bredt hurtigere ud.

skrevet af | mandag, 17. september 2007 kl 11:08




Rent vand i hanen


Det er en selvfølge, men åbenbart ikke længere. En lang række mindre og mellemstore vandværker har problemer med at levere varen. Utætheder, overfladevand, gamle rør, reparationer og diverse uheld tvinger beboere til at koge eller købe i flaske for at undgå coli bakteriere o.l., mens vandværket må bruge uforholdsmæssig lang tid på at finde fejlene, at reparere, at gennemskylle systemet og garantere at forureningskilden er lukket af.

Og hvad har så det med IT at gøre. Faktisk temmelig meget – men det har måske mere at gøre med mangel på IT og specielt den mere avancerede del af IT. De fleste anlæg har et tradionelt pumpesystem og et Scada system til at styre med og overvåge pumper og ventiler. Men hvor mange vandværker har en komplet GIS model over deres anlæg og hvor mange vandværker har regnekraft og forstand til at bruge de avancerede systemer. Virksomheden 7-Technologies A/S (7T): www.7t.dk er en af de største leverandører af avancerede vand beregnings systemer til vandværker. Med deres system vil et vandværk hurtigt kunne danne sig et overblik over en evt. skade, hvor kan vi lukke ventiler, hvordan kan vi opretholde tryk i resten af systemet, hvor lang tid tager det at gennemskylle systemet osv. Men ikke en gang halvdelen af de danske vandværker har det system og endnu færre kan bruge det selv. Det burde simpelt hen være lovkrav.

Men hvorfor er det egentlig så svært?.
Det er ingen hemmelighed at beregninger af trykfald i rør, kapacitetsudnyttelse i rørforbundne systemer, osv er krævende og kræver et godt modeleringsarbejde. Og 7T kan også gøre meget for at bringe deres on-line værkstøj op til en større grad af betjeningsvenlighed. Det er så sket nu og er bestemt både meget nødvendigt for værkerne og for 7T’s muligheder i den store verden. Morgendagen vil vise enkle oversigter, nemme tilgange til data og et solidt overblik for den enkelt operatør på værkerne. Og værkerne skal så tage ejerskab af deres egen model og holde den ajour og deres viden ajour. Vi kan ikke forhindre alle forureninger i at opstå, men vi kan sandelig operere meget bedre når det sker ved hjælp af f.eks 7T’s værktøjer. Rent vand er en naturlig del af vores samfund, hvilket også har skabt fundamentet for at 7T kan blive en stor global leverandør - lidt på samme måde (og meget billigere for staten) som da Vestas trådte sine barnesko miljøministeriet. Mon ikke nogen af Helge Sanders IT-millioner til digial forvaltning burde bruges på at bringe vandværkerne op på internationalt niveau. Eller mon ikke en del af vandledningsafgifterne kunne bringes tilbage til vandværkerne i denne sammenhæng.

Men det ændrer ikke ved, at holdningen hos værkerne og forbrugerne skal ændres. Det må være et af de sidste dinosaur områder i den monopoliserede kommunale verden, der ikke udnytter moderne teknologi fordi det koster penge. Nu har vi ligene på bordet, i Køge, Viborg, Møn, osv. Ellers må forbrugerne i sidste ende hjælpe med at betale og værkerne rationaliseres – for at vi vil hverken have pest eller kolera i Danmark.

skrevet af | tirsdag, 17. juli 2007 kl 11:54




De nye Studenter


IT-fjumreår

Mens vi skriger på arbejdskraft i IT-branchen dimitterer årets studenter. Endelig færdig, så skal der festes igennem, så skal de have sommerferie og ud at rejse, måske 3 måneder til Australien, måske højskole, måske militærtjeneste, eller blot et års arbejde på jernstøberiet eller ved kassen i Bilka, så der kan komme lidt ind på kontoen. Og hvad gør vi så i IT, hvor skriget er størst, hvor behovet er umætteligt, hvor vi importerer alt, hvad vi kan? Der sker stort set intet!.

De kan jo ikke noget. Vi skal bruge SW-test ingeniører, vi skal bruge IT-arkitekter, vi skal bruge SW-udviklere osv, og de har jo ikke noget metodekendskab, de har ikke en bachelor, de har igen erfaring og vil sandsynligvis blive en hund i et spil kegler bag vores firewall og i vores udviklingsmiljø.

Men det er en skam og en skændsel – hvordan kan vi tillade os at råbe op, hvis vi ikke gør noget selv, når fødekæden er lige uden for døren. Og faktum er netop i disse dage, at mange tusinde studerende med en udmærket matematisk baggrund, de nye HTX studenter med højniveau matematik og fysik og 8-9-10-11 i karakter ikke har planer, ikke ved hvordan de skal komme i kontakt med os, ikke tror vi vil have dem. Her er en oplagt mulighed for at få forstærket virksomhedens fødekæde og for at hjælpe med at gøre IT-faget tilgængeligt og motiverende for de nye studerende.

Ideelt set burde Danmark tilrette et IT-fjumreår. Vi skulle tilbyde disse godt begavede HTX og Gymnasie studenter med matematik på højniveau et år, hvor de både prøver at være med i vores virksomhed, lave opgaver som web-sites, tests, kundesupport og sågar kommer med ind i vores udvikling. Vi skal give dem noget løn og nogle meriter, så de er klar til en IT-bachelor, og frem for alt skal vi give dem en oplevelse af, at IT ikke er kedeligt og også er et pigefag. Det er ikke alle piger, der skal være tandlæge. Og en integreret del af IT-fjumreåret er også at se verden, at rejse og se, hvad andre studenter kan. Og vi skal opleve hvor hurtige de unge er til at spille computerspillene og være i store teams på tværs af kloden over nettet med en samlet opgave. Det kunne VI LÆRE en masse af. Og vores produkter og løsninger kunne måske blive en tand mere spændende.

Men fordi vi andre fjumrer rundt i den mere elitære del af IT-uddannelsesområdet får vi ikke sat det i system. I mellemtiden er der flere tusinde studenter som ikke vil følge ministerens opfordring om den lige vej - eller ikke kan fordi militæret også skal passes hvor de bliver tilfældige ofre i tidstabellen. Det er bare med at komme i gang med at få tag i dem, der er masser af opgaver, som de kan løse og der er masse af udfordringer, som de kan give os. Og når alt kommer alt så er de første fjumremåneder sikkert de sjoveste. Men IT-virksomhederne skal række ud til gymnasierne og skolerne og gøre en aktiv indsats og tilrette et program. Det koster nogle penge, de kommer garanteret igen og er helt nødvendige hvis vi fremover vil have en rimelig tilgang til faget. Mesterlæren er afskaffet – måske skulle den indføres igen, måske skulle der være 6-12 måneders læretid som en ekstra kvalifikation. Til gavn for de unge og til gavn for nationen.

skrevet af | tirsdag, 26. juni 2007 kl 11:31




Velegnet kapital

stikord: ejerens ansvar, præcise behov

Endnu en fond har set dagens lys. Vækstfonden barsler med 100 mio kr til Need Driven Ventures. Fondens formål er at opbygge en systematik til identifikation af de markedsbehov hvor iværksætterens løsning kan bruges til at opnå forretning. Hmm.

Nye IT-virkomheder på det danske marked har pt bl.a. NorthCap Partners, Northzone Ventures, Nordic Venture Partners, Sunstone, Vækstfonden, Inventure Capital, og i den senere fase (eller den tunge ende) f.eks. LD Equities, Dansk Kapitalanlæg m.fl. Det er ikke noget udtømmende billede, der er flere, specielt udenlandske som også opererer i Danmark. Og hertil kommer enkeltpersoner, som har midler og måske også erfaring. Hvad skal man vælge – om noget overhovedet. Hvorfor ikke bare gro virksomheden med egne midler, kundernes betalinger og bankens beredvillighed. ?

Der er ikke noget galt i at være en lille og langsomt voksende IT-virksomhed. Der er slet ikke noget galt med at gro sammen med sine kunder. Der er heller ikke noget galt i at sætte tæring efter næring. Mange vil sige at det går for langsomt. Men jeg kender personligt flere virksomheder hvor man har ventet MEGET længe med at bede venturefonde om kapital til en ekspansion – og det er ikke blevet ringere. Se f.eks http://www.pdmtechnology.dk . Og jeg kender virksomheder som alt for tidligt har bedt de samme fonde om kapital til ekspansion. Det helt afgørende i den timing er, om man som lille, nyt, ungt, gammelt selskab klart og tydeligt har fået identificeret de problemer og kundebehov, som skal løses, og hvilken løsning man har tænkt sig at levere.

Det kan sagtens være behov, som opstår i kraft af ny teknologi, eller behov som længe kun har haft en type løsning, eller behov som opstår i ”inflection points”, hvor to eller flere store tendenser synes at krydse hinanden. Og det kan være behov, som er affødt af nye go-to-market tendenser, f.eks de nye e-scale modeller. Men behovet skal være klart identificeret.

Og så er det at ovenstående formulering om Vækstfondes nye 100 mio kr fond til Need Driven Ventures synes meningsløs. For ingen virksomhed bør kaste sin ejerandel overstyr eller bruge andre folks penge på at opdage et behov. Det er hele fundamentet for at have en virksomhed. Det er simpelt hen ejerens ansvar og opgave som person eller lille butik at få det på plads. Og det vil sige at man faktisk har kunder, der bruger ens løsning/produkt – og at man har en løsning med en adderet værdi, som kan identificeres i forhold til et klart behov.

Der hvor 3.parts venture kapital giver mening er når virksomheden skal ekspanderes og professionaliseres og nå et regional/globalt stade. Der har fondene en stor kapacitet og en stor erfaring, og der kræves kapital. Og der kan fondene se deres exit mulighed, og der kan den lille virksomhed leve med de betingelser som venturefondene sætter for sin risikovillighed. De sørgelige historier om at de forkerte fonde er inde i de forkerte virksomheder som har de forkerte ejere og identificeret det forkerte behov med en overlegen teknologi er alle velkendte. Men langt de fleste skyldes at den nye virksomhed ikke tog sig tid og ikke havde tålmodighed til at skabe det nødvendige focus og identificere det nødvendige behov præcist.

skrevet af | tirsdag, 29. maj 2007 kl 10:15




Pengene strømmer til...?

stikord: Gørt det globalt

Torsdag den 3. maj holdt Forsknings- og Innovationsstyrelsen en orientering om en ny ministeriel bevilling på 2 gang 35 mio kr til dansk IT-forskning, http://fist.dk . Kriterierne for uddeling af disse midler over 2 år er “Digital Forvaltning” og det lidt vanskelige ord ”Pervasive Computing”, som står for IT- og kommunikationsteknologi i alting.

Det er godt med flere midler, og vi finder sikkert også gode projekter, som kan opnå støtte og bruge disse penge fornuftigt – i samklang med de øvrige programmer på IT-området. Der er bare det ved det, at det smager af politisk syndsforladelse. Der er behov for ideer og gode eksempler på at opnå en mere rationel og kvalitetsbetonet offentlig sektor, og naturligvis skal vi have nogle penge til Jylland hvor de jyske universiteter med deres stærke bånd til de lokale erhvervsliv har formået at sætte en vigtig dagsorden for samspillet mellem forskning og virksomheder, specielt på pervasive computing.

Men det er som om styrelser og offentlige institutioner ikke rigtig holder af denne IT-sektor. Den er ustyrlig, den er global, den er dikteret af fantastisk hurtig udvikling og innovation, og vi er konstant bagud og kan ikke følge med. Hvorfor donere 2x 35 mio kr når det samlede spild på EPJ på tværs af sygehusene som eksempel i de gamle amter formodentlig er mere end 100 mio kr. Eller når hovedparten af de kommunale systemer bygger på lukkede systemer fra KMD. Og så tro at vi får digital forvaltning på plads. Det hænger ikke sammen, hverken politisk eller rationelt. Det løses ikke på den måde, det skaber for langsom forandring og for lidt innovation, der bliver realiseret til forandring.

Historisk set har Danmark bidraget forholdsmæssigt meget til den globale IT-udviklng, fra GEIR og Regnecentralen til sprog, ERP og modeller for store systemer. Men bidraget er kommet fra de små virksomheder, som har vokset sig store. Vi har INGEN store lokale IT virksomheder og kun få internationale her. Hvis man skal skabe gennembrud på en række nye områder, så skal de små, hurtige og konkrete virksomheder med deres projekter aktiveres og styrkes. Og så skal løsningerne gøres globale, for kun de globalt anvendte løsninger har i længden en chance for at skabe den lave omkostning, som berettiger til de store gennembrud. Det nytter for lidt at satse på lokale løsninger (a la EPJ), hvis ikke de også udgør samme kerne i globale anvendelser – med en vis tilretning og lokalisering. Derfor er sjovt nok en af de vigtigste ting at hjælpe de små virksomheder med den globale udrulning og globale kunder, ellers bliver der ingen lokale gennembrud. Og det kan bl.a. ske gennem de tidliger omtalte såkaldte e-scale modeller.

Hvis man koblede det kriterie på tildelingen og satsede på de mindre IKT-virksomheder, så var der faktisk en god chance for at få i det mindste nogle gennembrud som også dansk digital forvaltning ville nyde godt af. Erfaringerne fra støttede IT-forskningsprojekter gennem tiden er, at man når meget for ikke at sige mest gennem de små dedikerede virksomheder og de focuserede projekter.

Min præsentation på FIST informationsmødet 3. maj kan ses dette link: http://www.nbti.dk/docs/

skrevet af | mandag, 7. maj 2007 kl 11:19




Vi ses på HTC torsdag den 26. april

stikord: Where does top talent go

Vi ses på HTC på torsdag kl. 13

Jeg har glædet mig til på torsdag. Øresund IT Academy http://oresundit.org/article.asp?article_id=156 holder sin årlige Human Tech Conference. Sidste år bød vi nøgleresourcer fra de stor dominerende IT virksomheder i regionen indenfor. I år byder vi vores dygtige studerende på de førende IT-universiteter i regionen til at fortælle os hvad de ser, hvad de vil, og hvor de tror, de skal arbejde og hvorfor.

Det rigtig spændende i år er at konferencen er dynamisk. Der er et panel med studerende fra de mange universiteter til stede under konferencen, der kan stilles spørgsmål om deres valg, parametre, lønnens indflydelse og alle de andre skæve vinkler, som mennesker nu en gang lægger vægt på. Og de/vi skal udpege ”the employer of choice”, den virksomhed som på forskellig vis viser sig at være de studerendes valg.

Kom og stil de spørgsmål, som ellers ikke kan besvares. Kom at deltag i de mange on-line afstemninger, som vi gennemfører midt i selve konferencen. Tør du sætte din virksomhed i spil blandt de studerende?. Tør du finde ud af, hvad de umiddelbart mener og hvad du evt, kan gøre for at ændre det?. I så fald fald er konferencen en absolut nyskabelse – vi kender ikke svarene endnu – men forhåbentlig kender vi nogle flere svar torsdag kl. 17 i Njalsgade på Københavns Universitet.

Jeg glæder mig- jeg tror du kan nå at registrere dig endnu i dag.

skrevet af | mandag, 23. april 2007 kl 14:03




Outsourcing i IT-industrien – ret og vrang

stikord: kompetence, success, model

Vi gør det alle sammen, vi outsourcer som det hedder med et fint ord. Vi flytter produktion og udvikling af software produkter og systemløsninger til andre regioner og verdensdele med større tilgang af arbejdskraft og med langt billigere lønninger. Men der er mange forskellige former for outsoucing – og de er bestemt ikke lige anvendelige i alle sammenhænge. En god forståelse for hvad der virker bedst - og hvornår – er nøglen til et positivt langsigtet resultat.

I et 10-års perspektiv har den indiske software industri udviklet sig fantastisk baseret på en stor satsning i universitetsmiljøet og en stor og kvalitetsorienteret produktion af bachelorer. Fra de første store samarbejds projektet i Bangalore og Hyderabat hvor virksomheder som Baan, Oracle, SAP og Intergraph satsede på at udvikle og producere systemløsninger til enkelt kunder til i dag hvor hele software komponenter og produkter designes, produceres og supporteres fra adskillige større byer i Indien, Bangladesh, og for den sags skyld Pakistan. Ny på det asiatiske landkort er naturligvis Kina og Vietnam samt Philipinerne og Indonesien. Fælles for hele den vækst er vestens (Europas og USA’s ) behov for langt flere og billigere software udviklere, testere, supportere og dokumentations resourcer vil vores øgede automation på alle niveauer og i alle produkter.

Jeg er nødt til at kalde dette under et for den uintelligente outsourcing, alene baseret på at producere kodelinjer billigst muligt. Regionen og specielt Indien har i kraft af denne massive outourcing overtaget førertrøjen på den altafgørende designkompetence, man har efterhånden flere software arkitekter end man har i USA.

Europa har altid haltet lidt efter USA på SW-området, og det har været godt i denne sammenhæng. For det første har Europa og specielt Norden en bedre designtradition på software hvilket ofte resulterer i langt færre kodelinjer, og for det andet har Europa en nær-sourcing mulighed i Østeuropa – stort set samme tidszone og stort set samme tankegods. Ukraine, Rusland, Baltikum har vist sigt at kunne opbygge SW-udviklings resourcer fuldt på højde med de indiske og med en meget tættere kulturel sammenkobling med Europæiske tankeprocesser. - - tænk blot på hvordan de dygtige kodebrydere i det tidligere Sovjetunionen fra Universitetet i Odessa efter murens fald kunne hjælpe med at sprede viden og SW-kompetence til resten af Ukraine.

Software er for langt de fleste virksomheder en nøglekompetence. Specielt skal virksomheden have designkompetencen. Nogle virksomheder er faldet i den grøft at man outsourcer hele udviklingsarbejdet, testarbejde, dokumentationsarbejdet men kun beholder domæneviden og design viden inhouse. Man bliver således selv til en slags projektkontor – hvilket ikke er specielt tiltalende for langt de fleste SW-folk.

Det er en forkert beslutning. Man kan kun beholde og udvikle sin samlede software kompetance og dermed sin domæneviden og designkompetence hvis man selv driver og kører software projekter fra start til slut. Ellers evner man til sidst ikke at opstille kvalitetsmål og vurdere om arbejdet giver det rigtige resultat. Men det kræver jo så en anden outsourcing model

Modellen kan være, at man arbejder med parallelle projekter hjemme og hos partneren. Det vil normalt kræve at man – måske langsomt – opbygger en gren af sin virksomhed f.eks i Ukraine (alene eller som medejer eller som prefererd customer med selektive resourcer for en selv hos en større lokalspiller, der kan stå for faciliteringen, rekrutteringen, basis træninger m.v.). Og så udvikler man simpelt hen parrallelle enheder hjemme og ude, man benchmarker, man træner, man in-sourcer og udveksler kompetencer, man skaber grobund for at hyre fra sin partner, osv. Det kræver bl.a. at man selv forstår sine discipliner som udvikling og test og design og kan reproducere dem. Det er formodentlig det som har gjort Microsoft (i Vedbæk)’s brug af Celeania i Ukraine : www.celenia.com til en af de mest succesfulde outsourcing operationer indenfor ERP-software. Og det kan netop lade sig gøre fordi vi stort set har samme tidszone og samme baggrund.


skrevet af | onsdag, 11. april 2007 kl 17:12




Hvor går de hen?

stikord: Top talent, universiterne, parametre

Hvor går de hen ?

Den stadige mangel på IT-arbejdskraft, og den nødvendige focusering på at skaffe top talent til at gro industrien stiller det kontante spørgsmål til de studerende fra universiteterne: Hvor går I hen - underforstået for at få Jeres første job?

Vi tror, vi har svaret på det. Det fremgår af de talrige image undersøgelser, hvor vi alle er blevet spurgt om hvilken virkomhed vi synes bedst om - og hvorfor. Og vores HR organisationer ved præcist hvilke kriterier de unge spørger om ved ansættelsessamtalen: Spændende job, Løn, Øvrige benefits, Karriere muligheder, Videre uddannelse, Udlandsophold, osv. Der er god støtte til de 5-6 mest kendte kriterier. Men hvorfor styrter de unge så ikke bare lige derhen, hvor de store virksomheder har helt styr på det. Og er der en række andre parametre, som har en helt anden dimension?

Hvilke andre parametre kunne komme i spil: Hvad betyder din nye chef’s holdninger? Hvordan er virksomhedens miljøprofil – kender jeg den? Hvordan bliver jeg med-ejer? Hvad er den ideelle mission for virksomheden, og kan jeg leve mig ind i den? Kan jeg finde en kæreste på abejdspladsen? Kan jeg få 6 måneders orlov til at rejse til Australien? - - og mange flere.

Det har Øresund IT Academy sat sig for at undersøge for de mere end 10.000 IT studerende på de sydsvenske og de danske universiteter. Universiteterne har være meget velvillige til a hjælpe, både fordi det er vigtig information for universiterne, men også fordi udgangspunktet er de studerende selv.

Resultatet vil blive præsenteret ved den årlige Human-Tech Conference 2007, som i år finder sted den 26. april på Københavns Universitet i Njalsgade 80. Det bliver en hel ny type konference med direkte virtuel kobling til universitetsmiljøerne, og med et direkte on-line og reelt engagement fra både tilhørere og universiteterne. På konferencen kan man direkte få svar på spørgsmål om, hvad der har trukket i valgene, om et given parameter er vigtig, hvad løn egentlig betyder, osv. I et virtuelt miljø binder konferencen tilhørerne sammen med universitetsmiljøerne for at komme tættere på svaret: Hvor går I hen?.

Kom ikke for sent til denne konference – don’t miss the boat with the top talent. Følg med på www.oresundit.org

skrevet af | tirsdag, 13. marts 2007 kl 11:52




Det evige problem (2)

stikord: Ny licensmodel, produktrettede services, læren fra e-handel

Skal software produkter markedsføres og sælges som forbrugsgoder og varer i almindelighed, eller har software produkter sin helt egen stil og mekanisme?. Det er i hvert fald vigtigt for de danske software huse at komme hurtigere og mere målrettet til det globale marked. Men mange danske software produkter har endnu ikke fundet den globale vej og ser stadig mange barrierer foran sig.

Martin Thorborg har i sin bog E-pusher www.thorborg.dk/e-pusher beskrevet en mængde barrierer som den traditionelle e-handels butik skal overvinde i parallel med beslutningen om hvordan man vil segmentere sit marked via nettet. Hvis Software er vare på linje med vaskemaskiner, huse, kødpølse og biler, så er E-pusher et rigtig godt sted at hente inspiration til at komme videre. Eller kontakte nogen af de professionelle service leverandører som bringer din virksomhed fra a til z med e-handel, se f.eks http://www.digitalriver.com

Det forholder sig blot for mange software produkter sådan at mængden af nødvendige kompetente services for få udbytte af produktet stadig er den største barriere for salget og ”implementeringen” - - men ikke nødvendigvis for markedsføringen. Disse services er alt fra kompetence indenfor branchen, ingeniørmæssige færdigheder, beregninger, integrationsydelser, forretningsflow, licensbetingelser, eller slet og ret evnen til at forstå kundens problem. Denne barriere skal der arbejdes seriøst med, hvis man for alvor skal skabe skalering af sin lille specifikke software virksomhed med det fantastiske produkt

Hvilken barriere er f.eks den forretningsmodel/licensmodel, som ofte bliver anvendt. De fleste software produkter sælges med stigende pris/licens som funktion af flere funktioner, dvs jo mere kompliceret og jo flere muligheder, des dyrere. Og endvidere bruges en brugerpris, dvs jo flere brugere i den samme virksomhed, des dyrere. Det er den rationelle beslutning fra leverandørens side, at det koster at udvikle og kvalitetssikre nye software og jo flere brugere des flere fejl findes og des mere support skal ydes, svarende til en klassisk omkostnings- og funktions baseret pris model. Elementet med flere brugere er dog relateret til fordele (forudsat alle har fordele). Men det er en af de absolut store barrierer.

Hvis man i stedet som udgangspunkt sagde, at al min software er gratis, du kan tage den, du kan bruge den og udbrede den uden det koster en krone, så længde du ikke har fordel af det. Jeg vil blot have en andel af den fordel, den genererer for dig. Det bygger på, at meget software generelt er utrolig dyrt i tid og resourcer at bringe i anvendelse og skabe rationale med. Problemet er blot hvordan man måler og vejer de FORDELE, som software produktene også medfører, uden hvilke de nok ikke var der - - i længden.

Men det er på vej – alle steder, og det bliver den nye prismodel fordi den samtidig udtrykker leverandørens forpligtelse til at opnå gevinsterne sammen med kunden. F.eks har 7Technologies A/S www.7t.dk udviklet et nyt tempaturoptimeringsmodul til fjernevarmeværker. Prissætningen heraf vil klart afspejle den gevinst værkerne vil få ved at bruge modulet, og ikke noget om,hvad det har kostet at udvikle, eller hvor genialt eller Windows like det er, eller hvor mange brugere. Velkommen til fagre nye verden hvor alt det software som man ikke får noget ud af er gratis og kun det, der virkelig batter, koster. At indarbejde disse nye modeller i udviklingsarbejdet med sine software produkter burde stå øverst listen.

skrevet af | tirsdag, 27. februar 2007 kl 15:07




Det evige problem

stikord: SW-produkter, kanal, distribition

Der udvikles masser af gode og geniale software komponenter i Danmark. En mængde små selskaber har gennem god kundekontakt og mange års domæneerfaring skabt en godt fundament, som omsættes via veldesignede SW-komponenter.

Men de kommer ikke ret langt. Næsten uanset området skal disse komponenter og produkter integreres med mere dominerende løsninger eller produkter, som f.eks de store ERP-produkter, og de skal således sælges gennem den samme Value Added Reseller kanal (VAR-kanal) som hovedprodukterne. Og så går det i stå, de små selskaber kan ikke magte den udrulning, hvilket der er en række velforståelige årsager til. At forstå dem, og at designe gode løsninger ind i produkter til hjælp for denne kanal, er en af de vanskeligste forhindringer for de små producenters ekspansions model.
Problemet kan f.eks opdeles i følgende 2 kategorier med hver sin løsning:

  1. Hvis mit produkt f.eks er en smart produkt database, et konfigureringsværktøj, et modelværktøj til fjernvarmedistributions styring, et datafangst modul, eller en meget effektiv fakturascannings løsning, så vil disse produkter skulle spille sammen med – ofte integreres med – de hovedløsninger, som kunden kører. Og hvis mit produkt samtidig kræver en pæn stor forståelse for dette specielle område eller dets kunder (forsikringsområdet, retail området, fjernevarmeområdet, eller lignende), så er det utrolig vanskeligt at komme til markedet udenom denne VAR kanal, som har de specielle konsulenter og processer for netop dette område.

    Det umiddelbart bedste svar er at konstruere sit produkt med meget letforståelige værktøjer, som er de samme som VAR-kanalen i området allerede bruger, og som er lette og umidelbart forståelige at lære. Dertil skal den nye producent have udviklet integrations elementer, og stille API’er/snitflader tilrådighed, som automatisk kan udveksle data med kundens nuværende produkter. Og på toppen skal licensmodellen være inciterende for kanalen (betyder ofte dyr).
    Det koster at udvikle, det er dyrt at lokalisere, og det ofte svært at få nøjagtige spilleregler til de store produkter. Man kan i høj grad sige VAR-kanalen på sådanne områder virker meget exclusiv og vanskeligt tilgængelig. Men der er ingen vej udenom, og det går desværre langsomt.


  2. Hvis man ønsker en helt anden direkte Go-to-Market model hvor denne VAR-kanal så at sige springes over, stiller det helt andre krav til produktet og salgsmetoderne. Mange er focuserede på internettes muligheder og den nemme deployment/distribution som kan finde sted af SW-produkter. Men hvornår virker det, og hvad skal der til for at det skalerer.
    Normalt virket det heller ikke.
    Producenter og udviklere konfronteres med store barrierer af sprog, kundeforståelse, kompleksitet i egen løsning, support og ikke mindst markedsføring og evnen til at kommunikerere klart.

    Men måske kan noget af det løses med rettidig omhu i udviklingen af produktet. Enkelhed - - og endnu mere enkelhed. Kunne man lave den første lille byggesten i sin løsning så den faktisk kunne downloades, spotte en lokal situation automatisk, crawle nogle lokale data, foreskrive nogle processer, og præsentere en løsning for en direkte kunde på mindre end 1 time. Og kan produktet bygges så trinvist op, deployes trinvist, være selvlærende og løse problemer hele tiden på hvert trin, og kommunikeres/læres så enkelt at det kan brede sig gennem intern distribution hos kunden - så kunne der ske noget.

    Det er en anden integrations form (snarere en interface form), det er en anden træningsform (snarere en spil form), det er en anden kommunikationsform (ingen features, men lige på effekten), og så er det smart software der selv kan ”tænke og fortolke” det environment, hvor det sidder. Og mere af samme skuffe. Kunne det lykkes, så er det måske kun et spørgsmål om at købe de rigtige søgeord hos MSN eller Google, når man blot husker at selv på nettet betyder sprog og geografi også meget. Men det er der måske mere traditionelle løsninger til.

Når nu Højteknologifonden http://www.hoejteknologifonden.dk/ har inviteret til forslag om nye platforme, så er en fællesnævner for dansk software industri måske netop at skaffe en platform for at komme i gang med løsning 2, det være sig på tradionelle PC-løsninger eller mobile enheder, se f.eks IT-Øresunds living labs: http://oresundit.org/article.asp?article_id=28&infogrp_id=9



skrevet af | mandag, 5. februar 2007 kl 13:50




Mangel på IT-folk

stikord: Bachelor, IT-fjumreår, SW-arkitekter, Kvalificering, Overforbrug

Dette er en hyppigt forekommende overskrift, som dækker meget forskellige behov og meget forskellige typer af mangler. Uden en dybere analyse af områderne er det vanskeligt at rette op på og forstå årsagen.
Der er f.eks 100.000 profesionelle IT-folk i Øresundsregionen, så hvad er problemet.
Symptomerne er, at virksomhederne ikke modtager tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere til de mange åbne stillinger på iøvrigt meget forskellige områder. Prototypen: ”en 28 årig SW ingenør” fra f.eks Århus Universitet vil nok kunne indgå i langt de fleste virksomheders behov. Men langt fra alle.
Problemet kunne f.eks opdeles i følgende 5 kategorier med hver sin løsning:

1) Den fundamentalt simple erkendelse at der ikke er nok SW-ingeniører og dataloger, der kan indgå i en yderligere specialisering på universiteter til master niveau, eller i virksomhederne til implementering, redigering, vedligeholdelse eller nyudvikling af løsninger i hele spektret fra ERP-systemer til indlejret software. Vi har i Danmark ikke en fundamental IT/SW-ingeniør bachelor som uddanner de mellem 1-2000 studerende pr år, der kan udgøre basis. IT-universitetet har for nyligt fået lov til at starte, Københavns Universitet har defineret en bachelor. En god løsning var en fælles bachelor 3-3,5 år fra de fleste store universiteter med samme grundmål.

2) Tilgangen til IT-uddannelserne fra gymnasierne og HTX er for lille til blot at kunne lave de 1000 bachelorer. Der er mere end 20.000 studenter på en årgang. Og nu har de alle matematik på en vist niveau. Så det er et spørgsmål om markedsføring, samarbejde, tilbud og kommnikation. En løsning kunne være at universiteter og gymnasier samarbejder om en rigt varieret tilbud – et såkaldt IT-fjumreår – hvor projektopgaver, virksomhedsopgaver, og alle hånde tekniske problemstillinger igangsættes med praktik, virksomhedsophold, programmering, test osv. En tidlig udgave af det såkaldte IT-væksthus.

3) Der er en udbredt mangel på de tekniske konsulenter til implementering af f.eks sygehussystemer, ERP-systemer, m.v. (SAP-konsulenter, Axapta-konsulenter, KMD-konsulenter). Det marked er nærmest umætteligt lige nu. Men der er nok kun en løsning. Kunderne må stille langt større krav til leverandørerne, forlange standarder, forlange hurtigere implementeringer, fjerne de mange specielle tilpasninger, og iøvrigt vælge enklere løsninger, der hurtigere omstilles, udskiftes og opgraderes. Der er et stort overforbrug af timer som langt bedre samfundsmæssigt kunne omsættes til produkter og fleksibilitet. Implementering skal kunne forestås af de forretningsorienterede og forretningsuddannede.

4) For de små SW-iværksætter virksomheder, og for vækstvirkomhederne, der vil udvikle produkter til det globale marked, er begrænsningen af SW-ingeniører virkelig alvorlig. Det hjælper ikke i længden at Danmark blot outsourcer, eller blot importerer. Det er som at tisse i bukserne. De større virkomheder som Microsoft, Nokia, m.fl. har som en løsning engageret sigt dybt med universiterne for tidligt i de studerendes uddannelesforløb at starte projekter, lave større forskningsprojekter, udvikle ny teknlogi på top-niveau. Det løser en del af problemet. Men for de små virksomheder er det svært, både at være så langsigtet, at finde hjælp og finansiering, og at køre livsnerven at sit hovedprojekt med et universitet. IT-væksthuset er en mulighed, som så skulle udvikles/udvides til hele kongeriget. Men en variant af en forsker/ingeniør stilling i stil med den skattebegunstigede 25 % regel , hvor skatten udskydes til om det risikoprægede foretagene bliver en success, ville gøre underværker.

5) Men ender vi med at skulle kode alle vore software løsninger som omverdenen gør det, så vil vi alligevel komme til kort, så er vi ikke nok, og så rækker selv 5000 bachelorer ingen steder. Vi skal have sat software design, software konstruktion på toppen af pyramiden. Danmark har en design tradition for et elegant og minimalistisk design, hvor vi skaber både fleksibilitet, struktur, standarder og værktøjer med få linjer kode og højt genbrug i løsningen. Alle software virksomheder ville ønske at udnytte en sådan kapacitet. Der skal laves en master overbygning på 1-2 universiteter med den disciplin. Kald dem bare software arkitekter, eller noget finere. Jo enklere vi kan gøre det, des bedre og hurtigere kan de udbredes i verden. Det vil absolut være den bedste langsigtede forsikring for software udviklingen i Danmark.



skrevet af | onsdag, 17. januar 2007 kl 16:04




kontakt: NBTI | www.nbti.dk | Tel 3070 3777 | nbtinbti.dk